Guide: Sådan vælger du den rigtige plakat til stuen

Det kan være en udfordrende opgave at vælge den helt rigtige plakat til din stue. Der er mange forskellige plakater at vælge mellem, og vælger du forkert, kan det gå udover det samlede udtryk i stuen. Vælger du derimod den rigtige plakat, tilføjer det både kant og personlighed til din indretning. Her får du en række gode råd til, hvordan du vælger den rigtige plakat til stuen.

Vælg en plakat, der matcher det udtryk, du vil skabe

Først og fremmest er det vigtigt at tænke over, hvilket udtryk du gerne vil skabe i din stue. Er du til den minimalistiske indretningsstil, som er baseret på ‘less is more’-princippet, eller vil du gerne have en mere farverig og livlig indretning? Når du har dette med i dine overvejelser, får du nemmere ved at vælge de helt rigtige plakater.

Det er desuden en god idé at tage udgangspunkt i farverne og stilen i resten af din stue, når du vælger plakater. På den måde sikrer du dig, at plakaten passer godt ind og er med til at skabe en rød tråd, som fuldender rummet. Du kan også vælge en enkelt plakat, som stikker ud, så den skaber noget kontrast til den øvrige indretning.

Vælg plakater i den rigtige størrelse

Det er vigtigt, at du vælger plakater til stuen i den rigtige størrelse. Hvis du har en stor væg, så kan du passende vælge en stor plakat, der fylder rummet ud og skaber blikfang. Hvis du derimod har en mindre væg, så bør du vælge en lille plakat eller en serie af mindre plakater, der stadig skaber en flot effekt uden virke overvældende.

Du bør også overveje, hvad du gerne vil have på din væg, så du kan vælge en plakat med det rigtige motiv. Er du til abstrakte motiver eller mere figurative motiver? Vil du have en plakat med et citat eller et billede af en kendt person? Gør dig nogle tanker på forhånd, så du ved, hvad du skal lede efter. Du kan også designe dine egne plakater.